Om ejendommen

Velholdt og velbeliggende beboelsesejendom opført 1899 i røde mursten med pudset underetage. Gårdfacaden er i gule mursten med pudset underetage. Taget er af skiffer med københavnertag belagt med tagpap.

Ejendommen har termoruder, fjernvarme og moderne el installationer, både varme- og elforbrug er fjernaflæst. Der er fibernet.

Ejendommen har 3 opgange med almindelige fortrapper og nyrenoverede bagtrapper.

Der er postkasser i opgangen og dørkaldeanlæg.

Små haver pryder facaden.

Arkitekttegnet gårdhave med mulighed for ophold for børn og voksne.

Ejendommen har fælles vaskeri i kælderen, nyrenoveret baderum, fyrrum, beboerrum og

toilet.

På loftet er der tørrerum og loftsrum.

Hver lejlighed har depotrum enten i kælder eller på loftet.

Der er cykelparkering på gaden og i gården.


Om foreningen

Ejendommen er opført i 1899 og foreningen stiftet i 1982.